Handelsbetingelser

Generelle oplysninger

Hillerød Isenkram ApS

Frejasvej 32 - 36

3400 Hillerød

Tlf. kundeservice/webshop: 9125 1320

Tlf. butik: 4824 6511, CVR: 36544023

isenkram@hillerodisenkram.dk

Etableringsår: 2015

Leverings og betalingsinformation

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra Hillerød Isenkram. 
Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem køber og Hillerød Isenkram.

Betaling af varen

Hver gang du bestiller en vare igennem Hillerodisenkram.dk, sender vi en ordrebekræftelse til dig som kunde, hvorefter din ordre pakkes og sendes afsted. Indeholder din ordre bestillingsvarer, vil disse blive sendt hurtigst muligt efter vi modtager dem på lager. Pengene vil blive trukket umiddelbart efter bestilling. Indeholder din ordre udelukkende varer, der er på lager vil pengene først blive trukket fra dit betalingskort, når ordren er afsendt.

Vi tager forbehold for manglende leverancer, udsolgte varer, stave og trykfejl samt evt. pris- og afgiftsændringer frem til at ordren er afgivet.

Når du har gennemført din betaling vil du modtage en ordrebekræftelse på mail.

Du modtager kvittering/faktura for betalingen sammen med dine varer. 

Vi sender normalt din pakke samme dag eller dagen efter, som købet er gennemført. Så du kan have din pakke, hurtigst muligt. 

Sikker betaling med betalingskort

Sikkert, nemt og brugervenlig betaling hos Hillerodisenkram.dk. Her kan du betale med Dankort, Mastercard, Visa og Maestro. Du kan også betale med Viabill, som er en afdragsordning og en god idé til dig, der vil købe på kredit uden gebyrer. Du kan ikke betale med gavekort og tilgodesedler.

Du betaler ikke gebyr ved at handle hos Hillerodisenkram.dk.

Betales med betalingskort er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1200 kr., når dit dankort misbruges ved brug af pin-koden. Data du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort er krypterede (SSL), og det er således kun PBS, der kan læse dem. Hverken www.hillerodisenkram.dk eller andre har mulighed for at læse dataene.

Betaling med EAN fakturering (Kun offentlige institutioner)

Er du en offentlig institution og derfor handler med EAN-nummer, kan du anvende denne funktion. Der vælges betalingsform i "kassen", hvor EAN-nummer og diverse kundeinformation herefter tastes. Husk at påføre rekvisitionsnummer. Anvender din institution brugerID skal dette også anføres.

Såfremt kundeinformation, herunder korrekt EAN-nummer og evt. BrugerID ikke er fyldestgørende, afvises ordren.
Mindstebeløbet for at handle med EAN er på 300 kr.

Leveringstidspunkt og transport

Levering af varer fra Hillerodisenkram.dk anses for sket, når kunden har fået varen udleveret. Alle ordrer bestilt igennem Hillerodisenkram.dk sendes med GLS, hvis ikke andet er anført under produktvisningen. Varerne sendes indenfor maksimalt 72 timer efter ordreafgivelse, hvis ikke andet er anført på produktvisningen. Levering sker efter den i checkout valgte fragtmetode og vil normalt ske indenfor 1-5 hverdage fra bestillingen er foretaget. I særlige tilfælde vil der blive benyttet andre fragtløsninger. Oplyste leveringstidspunkt er vejledende og kan således fraviges.

Vi har gratis fragt på alle ordrer ved køb for over 500 kr. Vi leverer kun i Danmark.

Vi sender med GLS til pakkeshop eller med omdeling. 

Vores fragtpriser til Danmark er:

A) Levering med GLS uden omdeling - 39 kr.

B) Levering med GLS med omdeling - 58 kr.

Du er også velkommen til at hente ordren i vores fysiske butik i Hillerød. Ved bestilling til levering i butik, får du en mail, når din ordre er klar til afhentning.

Fortrydelsesret og returnering

Hillerød Isenkram yder 14 dages fortrydelsesret, gældende fra den dag, du modtager varen. Fortryder du købet, skal Hillerød Isenkram underrettes herom senest 14 dage efter den dag, du fik varen i hænde. Leveres ordren af flere omgange, er fortrydelsesfristen gældende fra dagen, hvor du modtager den sidste vare. Kunden afholder selv de omkostninger, der er forbundet med at returnere varen.
Returneres dele af ordren, så ordrens samlet pris kommer under 500 kr., vil fragten blive fratrukket det returnerede.
Hvis ordren nægtes ved modtagelsen, der er oplyst mangelfuld adresse, hvis modtagernavn ikke står skrevet på postkasse/døren eller pakken ikke afhentes, fratrækkes returbeløbet fragt samt et gebyr på kr. 100 for ekspedition.

Du kan fortryde et køb ved enten at nægte at modtage varen, ved at overdrage varen til postvæsenet, eller ved at returnere varen til Hillerød Isenkram´s fysiske butik i Hillerød. Adressen finder du på produktvisningssiden, ordrebekræftelsen eller du kan kontakte Hillerød Isenkram direkte på telefon 9125 1320 eller pr. mail. Udfyld fortrydelsesformularen her med grunden til returneringen og send den sammen med varen til os for at få en hurtigere behandling og returnering af købesummen.

Når du har meddelt Hillerød Isenkram, at du ønsker at benytte dig af fortrydelsesretten, skal varerne returneres hurtigst muligt eller inden for 14 dage til:

Hillerød Isenkram Webshop

Frejasvej 32-36

3400  Hillerød

Forlænget bytteret i forbindelse med julen. Julegaver byttes indtil 6. januar 2019.

Ved returnering af varer anbefaler vi, at du pakker varerne forsvarligt og omhyggeligt ind i den originale emballage, da den originale emballage og evt. tags repræsenterer en ikke uvæsentlig værdi for Hillerød Isenkram, og varen således ikke kan anses for at være returneret i væsentligt samme stand og mængde, hvis den originale emballage mangler eller er beskadiget, da du selv har ansvaret for varerne, indtil vi modtager dem.

I værste fald vil manglende original emballage betyde, at du ikke vil kunne fortryde dit køb. Gem også din kvittering for afsendelse. Du skal selv afholde udgifter til returnering. 

Vi modtager ikke varer sendt pr. efterkrav.

Tilbagebetaling

Senest 14 dage efter Hillerød Isenkram har modtaget din henvendelse om fortrydelse, vil du få tilbagebetalt varens fulde beløb. Tilbagebetalingen vil ske med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre du beder om andet. 

Hillerød Isenkram kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur eller har modtaget dokumentation for, at du har returneret varerne. Du hæfter kun for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktioner. Tager du varen i brug, eller skades den under forsendelsen, hæfter du for varens værdiforringelse.

Reklamationsret

Eventuelle fejl eller mangler ved produkter/varer leveret fra Hillerød Isenkram, skal påberåbes hurtigst muligt efter modtagelsen. Det er kundens pligt at angive og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen kommer til udtryk. Hvis kunden opdager en fejl, skal denne rette henvendelse til Hillerød Isenkram. Kunden kan som udgangspunkt kun klage over fejl, der viser sig senest 2 år efter varen er leveret til kunden.

Kunden kan vælge at sende varen tilbage eller møde op i vores butik i Hillerød. Hillerød Isenkram betaler rimelige fragtomkostninger (vi refunderer udlæg for brevporto - den billigste måde at sende på, hvis ikke andet er aftalt), såfremt en kunde reklamerer over en vare og tilbagesender den.

Kunden kan kræve omlevering. Det vil sige, at kunden kan kræve en ny vare fremsendt som erstatning for den, der reklameres over. Kunden kan også vælge at få varen repareret, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det forudsætter, at reklamationen er berettiget, samt at det ikke medfører urimelige omkostninger for Hillerød Isenkram.
Koster en vare under 50 kr. yder vi ikke omlevering, da dette vil medføre urimelige omkostninger for os. Vi vil derimod give pengene tilbage for varen.

Oplysning om klagemuligheder

Hvis du vil klage over en vare købt hos os, kan du indgive en klage til:

Center for Klageløsning i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby

Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

Europa-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land.
Klagen indgives her - http/ec.europa.eu/odr.

Ved indgivelse af en klage skal du oplyse vores e-mail-adresse: isenkram@hillerodisenkram.dk

Registrering af oplysninger

Ingen personlige oplysninger, der registreres på www.hillerodisenkram.dk, bliver på noget tidspunkt overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjemand. Alle informationer opbevares på betryggende vis og er kun tilgængelige for betroede medarbejdere hos Hillerød Isenkram´s webshop.

I forbindelse med evt. elektronisk betaling bruges en sikker, krypteret metode gennem Webshopsystemet. Det er  en godkendt udbyder med godkendelse fra E-mærket.

Shopsystemet anvender såkaldte cookies til styring af indholdet i indkøbsvognen. En cookie er blot betegnelsen for en fil, som gemmes på din egen PC. Det er desuden muligt at bede systemet gemme egne adresseoplysninger til næste besøg . Ønsker du på et senere tidspunkt at slette disse informationer, kan dette ske via browserindstillingerne. I Internet Explorer sker det eksempelvis via menuen "Funktioner" og menupunktet "Internetindstillinger".

Under et køb udbeder vi os navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Disse informationer bruges udelukkende til behandling af ordren. Informationerne transmitteres og lagres elektronisk på ukrypteret form og gemmes i 5 år. Selve "kontrakten" (købsaftalen) lagres ikke hos Hillerød Isenkram på en måde, så du senere kan logge dig ind og se/ændre status.

Desuden registrerer vi IP-adressen, hvorfra evt. køb foretages. Informationen finder normalt ingen anvendelse, men kan bruges i en evt. politiefterforskning. Alle falske bestillinger politianmeldes!

Man kan desuden valgfrit få sin e-mailadresse optaget på en mailingliste (Nyhedsbrev) hos Hillerød Isenkram, således at man løbende modtager nyheder og anden information fra Hillerød Isenkram. Denne service kan til enhver tid tilmeldes og frameldes, som man ønsker.

Jvf. persondataloven oplyser vi på forespørgsel om registrerede oplysninger, og på baggrund af evt. indsigelser foretager vi sletning i det omfang, det ønskes.


Accepter

Cookies

Hillerodisenkram.dk/ anvender cookies på vores website Hillerodisenkram.dk Når du accepterer vores brug af cookies accepterer du samtidigt denne politik. De fleste internetbrowsere er indstillet til automatisk at acceptere lagringen af cookies, men du kan indstille din browser til at afvise cookies eller til at angive, når et website ønsker at lagre en cookie, hvis du foretrækker dette. Hvis du vælger at afvise eller blokere for lagringen af cookies, er det ikke sikkert at alle funktioner på siden fungerer korrekt.

OBS! Bruger du Safari på iPhone/iPad, slå "privat browsing" fra for at tillade cookies.